Rune Klans Milepæle

”Den Ægte Vare”

Rune var i 2002 med til at sætte nye standarder for dansk stand up i ‘Den Ægte Vare’. Med Anders Matthesen, Mick Øgendahl, Geo, Jacob Tingleff og Carsten Eskelund skabtes en klassiker som siden blev udgivet på DVD og solgt i mere end 70.000 eksemplarer.

”Rune Klan | tre-i-en”

I 2003 udgav Rune sit eget show ‘Rune Klan | tre-i-en’ på DVD/VHS. Showet gav et endnu bedre indblik i hvor ferm Rune er med fingrene i den såkaldte close-up genre. Udgivelsen var sommeren 2006 solgt i over 40.000 eksemplarer.

”Gynt”

I 2005 var Rune igen med på den innovative vogn i dansk underholdning med den enestående teatersucces ‘Gynt’ på Betty Nansen. Med Jonatan Spang, Carsten Bang, Geolo G og Bukki Blæs blandedes genrerne skuespil, rap og comedy sammen til en hidtil uset en af slagsen: SKRAKO. “Gynt” blev i 2006 genopsat og er fremført mere end 100 gange.

“Tak for i aften”

I foråret 2007 skabte Rune Klan sammen med kollegaen Mick Øgendahl en mega succes på TV2 Zulu. Sketch showet, hvor de to herrer spillede ikke mindre end 96 forskellige karakterer blev en af Zulus mest sete produktioner nogensinde. I efteråret 2008 følges der op med spritnye afsnit af serien.

“Rune Klan Går Large”

I efteråret 2007 var Rune afsted på sit første rigtige oneman show. Det overdimensionerede trylleshow, hvor Rune for alvor slog sit navn fast som Danmarks populæreste stand-up magiker. Showet blev en succes med 20.000 solgte billetter. Og DVD udgivelsen nåede på trods af kun 5 uger på hylden i 2007, at blive den næstbedst sælgende det år med 50.000 solgte eksemplarer, kun overgået af “Klovn”‘s boxsæt med samtlige 4 sæsoner.

“Rune Klans Tryllleshow – Hokus Fucking Pokus”

9 afsnit på Kanal. Runes helt eget tv-show med primært fokus på trylleri. Også udgivet på DVD.

Website by danielfrom.dk